10. og 17. juni: Forstå din vin

posted in: Arrangementer | 0

OBS: ARRANGEMENTET DEN 10. JUNI ER AFLYST! TILMELDING KUN MULIG TIL DEN 17. JUNI!

Slow Food København-Nordsjælland og Rasmus Holmgård præsenterer stolt: ”10 ting, du troede, du vidste om vin – en uforskammet udhuling af vinfordommenes danbo”. Et grundkursus i vinforståelse fra det mest elementære til de videste abstraktioner. Arrangementet afholdes første gang den 10. juni 2010 – og gentages en uge senere, den 17. juni 2010.

Smager en vin af mere, hvis den ser mørk ud i glasset? Skal vin smage salt? Er det kun en intellektuel værdi, hvis vinen er økologisk, eller smager den faktisk bedre? Også hvis du ikke ved det? Eller hvis den er dyr?

Med udgangspunkt i seks velvalgte vine udfordrer vinskribler Rasmus Holmgård dine fantasifulde tommelfingerregler og lommefilosofiske kvalitetsparametre.

Kom med til en aften, hvor vi intet tager for givet, men undersøger de psykologiske og sociokulturelle mekanismer, som skiller uhmmm fra bvadr. Og slubrer en proper vin, og har en hyggelig aften og tager den helt fra scratch, så alle kan være med.

Det er dog en fordel, hvis du kan lide vin …

HVAD: Forstå din vin
HVORNÅR: Torsdag den 10. juni kl. 17.00 til 19.00 eller Torsdag den 17. juni kl. 17.00-19.00
HVOR: Holsteinsgade 27, 2100 København Ø
PRIS: 250 kr. for medlemmer af Slow Food og 300 kr. for alle andre.

Tilmelding for Slow Food-medlemmer til Mogens på mogens@madkultur.dk, og for alle andre til Rasmus på post@hipsomhap.dk – HUSK at skrive hvilken dag, du ønsker at deltage!

Leave a Reply