Besøg på Amager Bryghus

9. oktober 2014
17:00to19:00

amager_gluttonyDen 9. oktober aflægger vi et besøg på Amager Bryghus. Bryghuset blev grundlagt i 2006. Det er bl.a. kendt for øl med lokalpatriotiske navne som “Amager Fælled”, “Bryggens Blond”, “Christianshavn Pale Ale” og “Sundby Stout”. Garvede Slow Food-medlemmer vil kunne huske Amager Bryghus XXX fra vores ekstremøl-arrangement i 2009.

Amager Bryghus har i de senere år gennemgået en forrygende udvikling. Produktionen er i perioden 2011-2013 steget fra 90.000 liter til 230.000 liter, og halvdelen af produktionen bliver eksporteret.

Det er dog ikke gået ud over kvaliteten: Øl fra Amager Bryghus bliver vurderet særdeles højt af ølentusiaster verden over, og bryggeriet har i de sidste to år markeret sig både dansk og internationalt, bl.a. med en række samarbejder med amerikanske bryggere, der har resulteret i øl med så usædvanlige ingredienser som skumfiduser og grahamskiks, samt med en serie øl, inspireret af de syv dødssynder – hvoraf især den ene, Lust, vakte opsigt, fordi etiketten var for vellignende, og derfor blev censureret af det svenske Systembolaget.

HVAD: Besøg på Amager Bryghus
HVOR: Amager Bryghus, Fuglebækvej 2C, 2770 Kastrup
HVORNÅR: Onsdag d. 9. oktober kl. 17-19
PRIS: Kr. 180,- for medlemmer / Kr. 205,- for ikke-medlemmer
BILLETTER
: Købes via billetto.dk – tilmelding senest onsdag d. 2. oktober kl. 16.00
NB: Du behøver ikke printe billetten. Vi tjekker dit navn i døren.