Bliv indlagt for en aften

20. november 2012
17:00to20:00

Tirsdag den 20. november afholder Slow Food København / Nordsjælland et arrangement om Evidensbaseret Ernæringsforskning og Hospitalsmad i særklasse. Det foregår på Herlev Hospitals Centralkøkken. Her forskes i madens betydning i behandlingen af patienter og her serveres nordisk sæsonbetonet mad for patienterne.

Enheden For Forskning i Ernæring i Centralkøkkenet vil fortælle om igangværende og kommende projekter indenfor patient- og personaleernæring og byde på smagsprøver af Herlevs Herligheder – et projekt, der har givet ernæringstruede patienter mere appetit.

Køkkenchef Michael Allerup og Souschef Martin Pihl viser rundt i køkkenet og fortæller om den nye nordiske patientmenu udviklet i samarbejde med to tidligere NOMA-kokke, Torsten Vildgaard og Søren West.

Vi slutter af med at blive indlagt og får serveret fra aftenbuffeten med et lille glas til.

HVOR: Herlev Hospital, Centralkøkkenet. Herlev Ringvej 75.

HVORNÅR: Tirsdag den 20. november kl. 17-20

PRIS: 50 kr. for medlemmer, 100 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv et let aftensmåltid og et glas.

TILMELDING: Senest torsdag d. 15. november – billetter købes på Billetto. Ved spørgsmål, kontakt Carsten Lunding, carstenlunding@forum.dk.