Referat fra generalforsamling hos TV Glad 21. marts
- Den 21. marts 2012 afholdt Slow Food København Nordsjælland generalforsamling hos TV Glad med følgende dagsorden:
- Valg af dirigent, stemmetæller og referent
- Formandens beretning
- Kassererens beretning
- Indkomne forslag
- Valg
- Eventuelt
REFERAT
Valg af dirigent, stemmetæller og referent
Birgitte Glerup blev efter forlsag fra bestyrelsen valgt som dirigent. Dirigenten erklærede generalforsamlingen for korrekt indkaldt og dermed lovlig i forhold til vedtægterne.
Som stemmetæller valgtes Johan Dahl og som referent Amalie Ørsted.
Formandens beretning
Formanden aflagde beretning. Der blev rejst spørgsmål ang. tilgængelighed til medlemslister evt. via hjemmesiden. Kommentar om tak til bestyrelsen for gode arrangementer. Samlet medlemstal i Danmark ca. 225. Beretningen blev godkendt.
Kassererens beretning.
Katrine er i dagens anledning stand in for kasseren. Forslag om et tilrettet regnskab der lægges ud på hjemmesiden. Godkendt. Forslag om at slette budget som punkt på dagsorden, da vi ikke arbejder med budget.
Indkomne forslag: Forslag til vedtægtsændring om at blive godkendt som folkeoplysende forening.
§ 1. Foreningens navn – Foreningens navn er Slow Food Convivium Nordsjælland-København, og er en del af Slow Foods bevægelsens organisatoriske struktur.
Foreslås ændret til:
§ 1. Foreningens navn – Foreningens navn er Slow Food Convivium København Nordsjælland, og er en del af Slow Foods bevægelsens organisatoriske struktur. Foreningens hjemsted er København, med adresse hos den til enhver tid siddende formand (conviviumsleder).
§ 2. Foreningens formål – Foreningens formål er Slow Foods formål. Foreningen har til formål, at 1) værne om retten til nydelse, respekt for livets rytmer og harmoni med naturen 2) sætte fokus på emner der er forbundet med fødevarer med kulturel værdighed og velsmag 3) identificere fødevarer og produktionsmetoder, der er knyttet til et særligt geografisk område – med ønske om at bevare denne særlige diversitet – og fremme disse produkter 4) sammenkæde etik og nydelse ved at sætte fokus på forskellige smagsoplevelser, oprindelige fødevarer og deres produktion, småskala produktion og små producenter, bæredygtig produktion i fiskeri og landbruget 5) fremme biodiversiteten. Herunder opsamling af viden om truede planter, dyr og produkter som kan indgå i ”Arken” (Ark of taste), støtte den internationale biodiversitetspris, beskyttelse af plante og dyrearter, bevarelse af oprindelige produktionsmetoder mv. 6) undervise – drive lærende processer om gastronomi, smag, produktion og biodiversitet
Foreslås ændres til:
§ 2. Foreningens formål – Med udgangspunkt i det forpligtende fællesskab er formålet med foreningens arbejde at: 1) værne om retten til nydelse, respekt for livets rytmer og harmoni med naturen 2) sætte fokus på emner der er forbundet med fødevarer med kulturel værdighed og velsmag 3) identificere fødevarer og produktionsmetoder, der er knyttet til et særligt geografisk område – med ønske om at bevare denne særlige diversitet – og fremme disse produkter 4) sammenkæde etik og nydelse ved at sætte fokus på forskellige smagsoplevelser, oprindelige fødevarer og deres produktion, småskala produktion og små producenter, bæredygtig produktion i fiskeri og landbruget 5) fremme biodiversiteten. Herunder opsamling af viden om truede planter, dyr og produkter som kan indgå i ”Arken” (Ark of taste), støtte den internationale biodiversitetspris, beskyttelse af plante og dyrearter, bevarelse af oprindelige produktionsmetoder mv. 6) undervise – drive lærende processer om gastronomi, smag, produktion og biodiversitet for at formidle og udbrede ovenstående ideer på skoler, ved arrangementer, i foreninger mv.
§ 6. Hæftelse – For foreningens forpligtigelser hæfter alene foreningens formue. Foreningens medlemmer har intet personligt ansvar
Foreslås ændret til:
§ 6. Hæftelse – 1) For foreningens forpligtigelser hæfter alene foreningens formue. Foreningens medlemmer har intet personligt ansvar. 2) Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over 3000 kr. kræves dog underskrift af formand og kasserer i forening. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen. Ligeledes skal låneoptagelse på mere end 5000 kr. godkendes af generalforsamlingen.
§ 13 Opløsning – 1) Foreningen kan opløses, når dette besluttes af to hinanden følgende generalforsamlinger med mindst to og højest fire ugers mellemrum, således at to tredjedele af de på hver generalforsamling afgivne gyldige stemmer afgives for opløsning. 2) Til generalforsamlingerne om foreningens opløsning skal der sendes skriftlig indkaldelse til alle foreningens medlemmer som anbefalet brev. 3) Foreningen opløses automatisk af Slow Food International, når der er under 20 medlemmer, og der afholdes mindre end 3 aktiviteter om året.
Foreslås ændret til:
§ 13 Opløsning – 1) Foreningen kan opløses, når dette besluttes af to hinanden følgende generalforsamlinger med mindst to og højest fire ugers mellemrum, således at to tredjedele af de på hver generalforsamling afgivne gyldige stemmer afgives for opløsning 2) Til generalforsamlingerne om foreningens opløsning skal der sendes skriftlig indkaldelse til alle foreningens medlemmer som anbefalet brev 3) Foreningen opløses automatisk af Slow Food International, når der er under 20 medlemmer, og der afholdes mindre end 3 aktiviteter om året 4) Ved foreningens opløsning skal foreningens eventuelle formue gå til fordeling mellem de resterende convivier i Danmark (fordeles efter medlemstal) og i tilfælde af at der ikke eksisterer nogen convivier, så til et af Slow Food Internationals hjælpeprojekter.
Vedtægtsændringen blev vedtaget ved afstemning.
Forslag til kommende aktiviteter. Fastholdelse af 10 medlemsmøder årligt. Foreløbigt planlagt:
Bar og vin – 28. Marts.
Chokoladesmagning m. Chocolate and Love 18. April.
Restaurant for en dag 5. juni. Nationalt arrangement med godgørende formål også – støtte til 1000 Gardens in Africa.
Krydderurter på Fuglebjerggaard. 16. Juni.
Nyslynget honning i slutningen af juni.
I samarbejde med Slow Food Ålborg og Praktisk Økologi arrangeres en tur til Livø med korn som tema. 27.-28. Juli.
Deltagelse i Århus Festuge´s maddel. Uge 36.
I uge 43 Terra Madre i Torino. Planlægning af en lille Nordatlantisk stand evt. med danske østers.
Terra Madre dag 10. december gerne samme type som sidste år, madmarked med private bidrag.
Ønske om flere arrangementer med mere fokus på leverandører og producenter fra Nordsjælland. Bestyrelsen påtager sig ansvaret for 10 medlemsmøder, men er meget imødekommende overfor medlemmers individuelle initiativer.
Valg. Katrine Klinken, forkvinde er ikke på valg. Mogens Bisgaard er på valg og modtager genvalg – valgt. Nicholas Symes modtager ikke genvalg. Anne Rahbek modtager ikke genvalg. Jannie Vestergaard stiller op som menigt medlem – valgt. Mikkel Sander stiller op som menigt medlem og kasserer – valgt. Erik Larsen stiller op som suppleant – valgt. Christopher Melin stiller op som suppleant – valgt. Valg af revisor Kasper Duhn.
Eventuelt
- Forslag om deltagelse i Copenhagen Cooking. Kim Mühlhan er tovholder.
- Spørgsmål om hvorfor der er støtte til haver i Afrika og ikke lokale projekter. Yderligere fokus på dette projekt ved kommende medlemsmøder.
- Katrine takker de afgående bestyrelsesmedlemmer for indsatsen.











