Farmers Market i Jægersborggade

posted in: Arrangementer | 0

Farmers Market-åbning 2008Jægersborggade på Nørrebro (på vestsiden af Assistens Kirkegård) er en af byens bedste Slow Streets. Lørdag den 29. maj er der sæsonåbning på gadens Farmers Market.

Slow Food arrangerer gadebesøg med morgenkaffe og en nybagt bolle kl. 10.00 i Bisquitfabrikken (nr. 20). Her starter dagen med at Birgitte Glerup fortæller røverhistorier fra gadens omtumlede tilværelse. Birgitte Glerup er selv beboer i Jægersborggade og initiativtager til Farmers Market og Jægersborggade som forretningsgade.

Jægersborggade har efterhånden en perlerække af kulinariske tilbud, som vi vil gå rundt og besøge. Her får I lejlighed til at besøge kafferisteriet Coffee Collective, Karamelleriet der jævnligt koger karameller, Pers Griseri med stalddørssalg på stenbroen. Christian Puglisi vil fortælle om tankerne bag Manfreds Take Away og Restauranten Relæ, der snart åbner.

Farmers Market slår for fjerde sæson i træk dørene op for en dejlig sæson med friske råvarer solgt af dem, der producerer dem og kan give historien bag. Varerne er primært økologiske og lokale.

HVAD: Farmers Market i Jægersborggade
HVOR: Bisquitfabrikken, Jægersborggade 20
HVORNÅR: 29. maj 2010 kl. 10.00-12.00
PRIS: 20,- for medlemmer / 40,- for ikke-medlemmer
TILMELDING: Senest 26. maj til Carsten Lunding, carstenlunding@forum.dk