GMO: Underskriftindsamling og eksperthøring

posted in: Aktuelt | 2

Greenpeace og Avaaz.org indsamler underskrifter mod GMO-afgrøder. Over én million europæere har skrevet under på et krav om et midlertidigt forbud mod gmo-afgrøder. For første gang nogen sinde er det derfor muligt at bruge EU-traktatens såkaldte borgerinitiativ og presse ny lovgivning igennem EU-apparatet. Med 3300 danske underskrifter er kravet om spredning over EU-landene opnået, og EU Kommissionen tvunget til at tage befolkningens store GMO skepsis alvorligt. Skriv under på Greenpeace’s hjemmeside.

Fødevareministeriet arrangerer den 29. oktober en eksperthøring om sameksistens mellem genmodificerede og ikke-genmodificerede afgrøder.Ved høringen vil fremtrædende internationale og danske GMO- eksperter fremlægge den nyeste viden om dyrkning af GMO-afgrøder og sameksistens med konventionelle og økologiske afgrøder. Repræsentanter fra interesseorganisationer og en række folketingspolitikere fra bl.a. Folketingets fødevareudvalg, deltager i den åbne debat, hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne. Høringen afholdes i samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, KU-Life i festauditoriet, Bülowsvej 17, Frederiksberg. Tilmelding senest mandag den 25. oktober. For program mv. se hjemmesiden.

Læs i øvrigt artiklen »Danskerne siger nej til genmodificeret mad« i Politiken – her fremgår det, at Fødevareminister Henrik Høegh Hansen har en noget mere nuanceret indstilling til GMO end sin forgænger:

»Danskernes skepsis hænger tæt sammen med, at der ikke er en egenskab ved de afgrøder, der gør, at det føles nødvendigt. Jeg kan godt forstå, at folk spørger, hvorfor vi skal dyrke det på danske marker«, siger han.»Sådan har jeg det også selv. Der er ikke nogen gmo-afgrøde, der har så store fordele, at vi bør dyrke det nu«, siger han.

Ved høringen vil fremtrædende internationale og danske GMO- eksperter fremlægge den nyeste viden om dyrkning af GMO-afgrøder og sameksistens med konventionelle og økologiske afgrøder. Repræsentanter fra interesseorganisationer og en række folketingspolitikere fra bl.a. Folketingets fødevareudvalg, deltager i den åbne debat, hvor der også vil være mulighed for at stille spørgsmål til eksperterne.
Høringen afholdes i samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, KU-Life.

2 Responses

  1. Inga C. Bach

    En GMO er ikke bare en GMO. Det eneste som alle GM-planter har til fælles er, at et stykke DNA har været omkring et reagensglas. En række spørgsmål bør besvares, før en GM-plante stemples som ond eller god.

    Hvilken egenskab har planten fået? Det er vel ikke ligegyldigt om den har fået resistens mod et ukrudtsmiddel eller om den har fået modstandskraft overfor en svampesygdom.

    Hvilken planteart har fået egenskaben? Det er vel ikke ligegyldigt om der er tale om raps eller om kartoffel. Raps spreder både pollen og frø og er et potentielt ukrudt. Det er kartoffel ikke.

    Hvor kommer det indsatte gen fra?. Det er vel ikke ligegyldigt om genet er et plantegen, som i princippet kunne krydses ind, eller om genet kommer fra en helt ubeslægtet art.

    Hvem tjener pengene? Det er vel ikke ligegyldigt, om den økonomiske gevinst tilfalder et multinationalt kemikaliefirma, eller om der er tale om en form for open source, hvor royalty øremærkes til forskning i offentligt regi.

  2. Mogens Bisgaard

    For at tage det sidste – og vigtigste – først: Nej, det er ikke ligegyldigt! De applikationer, der er tilgængelige, er private og patenterede, mens man har set meget få realiserede applikationer fra den offentlige forskning – det er som regel blevet ved snakken.

    Der er for få, der sondrer mellem privat, kommerciel forskning og offentlig forskning. Det betyder, at de potentielt værdifulde applikationer (eller events) drukner i en syndflod af Monsanto-bashing, og at Monsanto-bashingen måske forhindrer at de kan blive afprøvet (fx resistens mod mosaikvirus i cassava).

    Men man skal også holde sig for øje, at der foregår en usmagelig romantisering af teknologien, hvor den tredje verden tages som gidsel. GMO vil fx ikke kunne bremse hungersnøden – og det vil da slet ikke hjælpe, hvis det, som visse påstår, er muligt at øge produktionen af fødevarer i vores del af verden.

    Hungersnød skyldes sjældent, at der er mangel på mad, men i stedet fattigdom, dårlig infrastruktur, dårlige sociale forhold, dårlig uddannelse og andre problemstillinger, som man skal forsøge at løse med »social engineering« før man overhovedet overvejer »genetic engineering«.

    Hvis de fine, genetisk modificerede planter bliver dyrere i drift, så ingen har råd til dem, eller hvis de kommer til at ligge og rådne på markerne, fordi der ikke er lagerbygninger eller veje til at transportere afgrøderne til markedet, er vi jo lige vidt.

    Hvorvidt vi står desperat og har brug for GMO i vores del af verden er et andet spørgsmål. Vi producerer i forvejen dobbelt så meget mad som vi har brug for.

    En af de faktorer, der har skabt hungersnøden er netop overproduktion af fødevarer i vores del af verden: Overskuddet dumpes i den tredje verden, hvor de lave priser udkonkurrerer det lokale landbrug og dermed investeringerne i infrastruktur, uddannelse mv.

    Man kan så undersøge, om der er andre nyttige applikationer. Således så jeg forleden omtalt byg- og hvedesorter, der er modificeret, så de indeholder mere fytase (antager jeg). Men fosforudledningen er i virkeligheden kun en del af et større problem, der har noget at gøre med den måde, vi har skruet vores fødevaresystem sammen på.

    Det er muligt, at vi, hvis de nye hvede- og bygsorter skulle vise sig overlevelsesdygtige, delvist kan bremse fosforudledningen, men vi vil stadig være nødt til at importere sojaskrå fra andre lande (Amerika, Argentina, Brasilien) for at brødføde de alt, alt for mange svin, vi producerer her i landet – hvede og byg gør det som bekendt ikke alene, bl.a. fordi sojaen indeholder den essentielle aminosyre lysin.

    Der vil således stadig være afskovning i de områder, vi får sojaen fra. Der vil stadig være miljømæssige omkostninger forbundet med transport. Der vil stadig være tilfælde af dyremishandel og social stigmatisering af svineavlere. Og ikke mindst: Der vil stadig være livsstilssygdomme, forårsaget af overdrevet forbrug af kød.

    Hvis de globale spiseforstyrrelser (fejlernæring afvekslende med underernæring er kun et par af dem) skal kureres, er det nødvendigt at gå mere systemisk til værks – i stedet for blot at arbejde reduktionistisk (og kosmetisk) med enkelte gener.

    Vurdering af teknologier (både GMO og andre) skal foretages ud fra et helhedssyn, hvor man ud over de sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter også vurderer de forsyningsmæssige, økonomiske, kulturelle, sociale og historiske sammenhænge (fx i fohold til »food sovereignty«), teknologien skal indskrives i.

    Dermed er man i stand til at blotlægge den indflydelse teknologien vil have på biologisk, biokemisk og kulinarisk mangfold – når man taler fødevarer ser jeg de tre som væsentlige for for klodens, kroppens og sjælens velbefindende. Og derfor er der, som fødevareministeren lægger op til, god grund til at bevare et forsigtighedsprincip.

Leave a Reply