McDonald’s på Kongens Nytorv

posted in: Debat | 0

De sidste dage er der været skrevet og skreget meget om at Mc Donald’s åbner i Café a Portas traditionsrige lokaler på Kongens Nytorv. Selvom vi i Slow Food ikke kan se et eneste Mc Donald’s produkt, der fortjener betegnelsen måltid, og selv om McDonald’s ikke på nogen måde bidrager til den æstetiske oplevelse af Kongens Nytorv, har verden langt større udfordringer i den måde vi producerer, forarbejder, tilbereder og spiser fødevarer på. Bestyrelsen for Slow Food København Nordsjælland fandt på bestyrelsesmødet den 23. august frem til fem emner, der efter voers mening er mere væsentlige at diskutere:

Industriel fødevareproduktion skader helbred, miljø og dyrevelfærd
Måden vi producerer og forarbejder fødevarer på i en industriel produktion er dybt skadelig. Skadelig for de mennesker, der skal indtage resterne af kunstgødning, sprøjtegift, overmedicinering og en kemisk cocktail af tilsætningsstoffer. Skadelig for miljøet som rammes af grundvandsforurening, uoprettelige skader på biodiversitet, ødelagte havmiljøer og massiv CO2 udledning. Og skadelig for dyrevelfærd når titusindevis af kvæg, grise og fjerkræ, hver dag behandles som var der ikke tale om et levende væsen.

Vi lærer ikke vores børn at spise
I de danske folkeskoler kan man lære at skrive, regne og tale sprog. Men noget af det vi som mennesker bruger mest tid på i vores liv – at købe, tilberede og spise mad – er forsømt. Børn får færre færdigheder i madlavning med hjemmefra og på mange skoler undervises kun i hjemkundskab i et år. Det er ikke nok til at give børnene nødvendige redskaber til at kunne træffe sunde madvalg og selv kunne stå for husholdningen, når de bliver voksne. Samtidig forsømmer vi mulighederne for at give børnene maddannelse gennem de skolemadsordninger, der netop kunne lægge vægten på kvalitet, bæredygtighed og velsmag, men som oftest strander i diskussioner om økonomi og misforstået personlig frihed.

Den politiske forbruger – uden mulighed for at stemme med pengepungen
I USA er ”Food deserts” et stigende problem. ”Madørkener” i byerne, hvor indbyggerne ikke har nogen mulighed for indkøb af friske råvarer. Det overlader lokalbefolkningen i hænderne på fastfoodkæder og halvfabrikata fra kiosker. Den politiske forbruger i Danmark er ofte i en lignende situation. De gode, bæredygtige og retfærdige fødevarer findes ikke på supermarkedernes hylder uden for storbyerne. Og selv i de store butikskæder på miljøbevidste Vesterbro eller Østerbro, kan man ikke få en økologisk frilandskylling. Man kan ikke tage valget, hvis man ikke har et.

Et fødevaresystem som skaber sult i den tredje verden
I de velstående dele af verden produceres der alt for mange fødevarer, mens de fattige dele af verden står uden muligheder for at afsætte deres fødevarer, fordi de i mange tilfælde mangler den infrastruktur, der skal til for at udnytte deres egen produktion. De velstående lande dumper overskudsproduktionen i de fattigere lande, hvilket yderligere bidrager til at skubber de lokale producenter ud af markedet. Den største udfordring i de næste årtier bliver at sikre fødevareproduktionen til en befolkning, der vokser med 100 millioner mennesker om året – og gøre det om kap med de klimaforandringer, der truer fødevareproduktionen overalt på jorden.

Lave priser betyder færre arbejdsplader og dårlige arbejdsvilkår
Vi har vænnet os til at lave priser på fødevarer er en selvfølge. Vi overser blot, at de lave priser betyder at nogle af omkostningerne ved produktionen af fødevarer, er eksternaliserede, altså at de skal afholdes af andre. Mange af de grøntsager, vi kan købe i supermarkederne, er dyrket af immigranter og daglejere fra Nordafrika eller Østeuropa, som arbejder under slavelignende forhold uden rettigheder og uden beskyttelse af arbejdsmiljøet. Og når butikkerne konkurrerer om at fastholde de lave priser på eksempelvis mælk eller svinekød, betyder det, at produktionen flyttes til lande, hvor dyrevelfærd og miljø ikke er så højt på dagsordenen som i Danmark. I sidste ende kan bonden risikere at få færre penge for sit produkt end det i realiteten koster at producere det. Vores madkultur ville vinde i ernæring, kvalitet og velsmag og vores samfund blive rigere, hvis vi i stedet fokuserede på at bevare og udvikle de mange, lokale arbejdspladser, der ligger i en alsidig og lokalt forankret fødevareproduktion.

Henvendelser til Slow Food København Nordsjælland:
Formand Katrine Klinken på tlf. 2326 2048  / E-mail: katrine@klinken.dk
Næstformand Mogens Bisgaard på tlf. 4055 0804 / E-mail: mogens@madkultur.dk
Hjemmeside: http://www.slowfoodcopenhagen.dk/

Slow Food er en international bevægelse med næsten 100.000 medlemmer og med lokalafdelinger i 132 lande. Bevægelsen blev grundlagt i 1989 som en protest mod det industrialiserede og globaliserede fødevaresystem, der forringer den gastronomiske og kulturelle diversitet – symboliseret ved fast food.

Slow Foods første aktion fandt sted da McDonald’s i 1989 ville åbne en butik ved Den spanske Trappe, et af Roms mest kendte historiske mindesmærker. Medlemmer af den italienske Slow Food-bevægelse serverede gratis pasta – hurtig mad med traditioner – til romerne ud for McDonald’s lokaler, og det bevirkede, at kæden flyttede sin butik væk fra Den spanske Trappe.