Pølsekursus på Amagermuseet

posted in: Aktuelt, Arrangementer | 0
24. maj 2014
12:00to16:00

På Amagermuseets kokkeskole lærer du på en eftermiddag at lave 4 forskellige slags grillpølser fra grunden, og selvfølgelig skal du have smagsprøver med hjem! Vi regner med, at hver kursist får knapt et kilo pølser med til grillen.

Jens Breinholt Schou står for opskrifter, kyndig vejledning, inspirerende pølsesnak og hjemmelavede smagsprøver. Du får et hæfte med dagens opskrifter med hjem. Kokkeskolens elever inddeles i arbejdshold, og du bedes medbringe eget skærebræt, en skarp kniv, en større røreskål og en røreske. Hvis du har en elektrisk kødhakker eller en god gammeldags kødhakker, nogle pølsehorn og en mixer/røremaskine med dejkrog, må du også meget gerne tage det med.

Tilmelding
Tilmelding er nødvendig. Seneste frist for tilmelding er 11. maj 2014. Ved tilmeldingen skal du nævne, om du tager henholdsvis kødhakker, pølsehorn, mixer/røremaskine og dejkrog med. Mht. Kødhakker så fungerer en god gammeldags håndkødhakker udmærket til formålet.

Du kan tilmelde dig ved at sende en mail til sb@museumamager.dk eller ring 3010 8867

Kurset koster 300 kr. per person.

Adresse
Amagermuseet
Hovedgaden 4
St. Magleby
2791 Dragør