Råmælksost i Danmark

Danmark er traditionelt et mejeriland, men i osteproduktionen halter vi efter landene i Sydeuropa både hvad angår kvalitet og bredde i udbuddet. I Nordslesvig, få km syd for grænsen, har der været produceret råmælksoste side 1989. Også svenskerne er godt med og begge steder foregår det under samme EU-lovgivning som gælder i Danmark.

Oste på upasteuriseret mælk er kulinarisk mere interessante; derfor har de udenlandske oste domineret top-restauranternes serveringer – for vi må gerne importere råmælksost. Hvorfor er der næsten ingen danske råmælksoste i køledisken?

2011 kan vende dette billede: ARLA satser på at lancere oste lavet på rå (upasteuriseret) mælk mod slutningen af 2011. Ansøgningen har været flere år undervejs. I de sidste 30-40 år har mindre producenter og gårdmejerier kæmpet en lang kamp for at komme i gang med produktionen af råmælksoste. En vej brolagt med mange forhindringer.

Vi opruller historien og erfaringerne med dansk råmælksost set fra både store og små osterier. En historie om en hård kurs fra de danske fødevaremyndigheder og satsning på bredde snarere end kvalitet. Vi går også i dybden med risici og faldgruber i håndteringen af upasteuriseret mælk.

Slow Food København / Nordsjælland inviterer til debat om og smagning af råmælksost torsdag den 24. februar kl. 17-19 i Strandkøkkenet, Amager Strandvej 112, baggården. Prisen er 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer et glas vin / øl og smagsprøver på nye ARLA oste og udenlandske råmælksoste.

Oplæg:

  • Kulinarisk iværksætter Kenneth Højgaard, KBH Madhus – om upasteuriseret mælk, kulinariske gevinster og biologiske risici
  • Boel Bindby fra Holmana Gårdmejeri i det sydligste Halland. Producerer råmælksost af komælk (blå ost og fast ost) og har tidligere også fremstillet gede-råmælks-ost. Boel fortæller om sit lille traditionsrige mejeri og om at være småproducent i et stort indre marked
  • Udviklingschef John Gynther, ARLA – om Arla Unika-projektet og samarbejdet med mindre mejerier

HVAD: Råmælksost i Danmark
HVORNÅR: Torsdag den 24. februar 2011 kl. 17-19
HVOR: Strandkøkkenet, Amager Strandvej 112, 2300 København S
PRIS: Kr. 100,- for medlemmer / Kr. 150,- for ikke-medlemmer
TILMELDING: Senest torsdag den 17. februar 2011 til Carsten Lunding, carstenlunding@ofir.dk – husk at skrive, om du er medlem af Slow Food.

Leave a Reply