Slow Food-debat på Food Festival: Pig Business

8. september 2012
17:00to19:00

Lørdag den 8. september fra kl. 17 – ca. 18.45 inviterer græsrodsbevægelsen Slow Food til filmen »Pig Business« i Food Cinema-området (konferenceteltet) på Food Festival i Tangkrogen, Århus. Filmen varer ca. 1 time. Derefter er der paneldiskussion om hvad kan vi gøre, store som små, for at vi får bedre forhold for dyr, mennesker, miljø og bedre kvalitet kød? Alle er velkomne til at blande sig i debatten.

Debatpanel

  • Rune Klingenberg, Studerende ved RUC og medforfatter til den nye bog ”Kød-en antologi” fra Tiderne Skifter
    Stiller skarpt på en række etiske spørgsmål der vedrører grisenes liv og død i produktionen
  • Poul Lang Nielsen, Hindsholmgrisen og Slow Food medlem
    Hvor er ærligheden i produktion af svin? der er store forpligtigelser i at være svineavler men også i  at være forbruger.
  • Mikkel Friis-Holm, Slow Food Odsherred
    Hvad er prisen vi betaler for billigt kød og hvad koster dyrevelfærd, sundt kød og den gode smag?
  • Christian Hansen, Ryderne, Århus
    Fortæller om samproduktion mellem dyr og afgrøder, og har 30 års erfaring med fjerkræ, kvæg og frugtplantage – sidste år med sortbrogede svin.
  • Repræsentant fra en større, dansk svinekødsproducent (TBA)

Debatten er arrangeret af Katrine Klinken, Slow Food København Nordsjælland og Rie Boberg, Slow Food Odsherred.

Om filmen: »Pig Business« skildrer svineindustrien (specielt i Polen), dens store samfundsomkostninger og er stærkt kritisk. Kan vi stille nogle positive modstykker op og er der mulighed for at forhindre at denne masseproduktion af billigt kød fortsætter? Er det, som en deltager i filmen siger, rigtigt at det er billigere for samfundet at have småbønder med små dyrehold i stedet for at skulle rydde op efter svineindustriens miljøforurening og rette op på de sundhedsskadelige konsekvenser?

Slow Food bevægelsens slogan er, at vi ønsker god, ren og retfærdig mad og at kvalitet er alles ret. Debatten er stor og vi håber at den kan blive frugtbar.