Slow Food i Samvirke

posted in: Aktuelt | 0

samvirke_oktoberI oktoberudgaven af FDB’s medlemsblad, Samvirke, finder man et interview med convivium København Nordsjællands formand, Katrine Klinken.

Katrine fortæller i bladet bl.a. hvordan Slow Food smager, om hvad der skal være i et Slow Food-køkken og om Slow Food kan gå hurtigt (ja, det kan det godt). Og til sidst røber hun årstidens bedste Slow Food-trick:

»Køb et danskproduceret græskar, Hokaido, som er en japansk sort. Vask det, skrællen skal ikke af. Skær det i både, og skrab kernerne ud. Sæt det i ovnen ved 200 grader i 30 minutter. Skrællen bliver helt blød og spiselig. Drys så med en blanding af brødkrumme og blåskimmelost, eller dryp med olie tilsat  rydderurter, hvidløg, salt og peber og revet parmesanost, eller pres lidt citron eller appelsin over, hvis du synes, smagen af græskar er for fad.«

I samme nummer giver Trine Krebs gode råd om hvordan man undgår kål-lugt. Under tilberedningen: Kog den med masser af krydderurter, et stykke ingefær eller den trætte dusk bladselleri fra køleskabet. Når kålen er spist: Glæd dig over, at du ikke har forstoppelse!

Find Samvirke her (der er adgang til seneste 12 numre i ‘bladre’-pdf )…

Leave a Reply