Slow Food på Krogerup

posted in: Arrangementer | 0

gaardsplads_stole_borde_530.ashx

Det hele blomstrer ude i naturen. Vi nyder at have besøg på gårdene, især når der er noget at vise frem og høste. Hvis du ikke for nyligt har haft fingrene i jorden eller næsen ude i blomsterne har, er det måske denne aften det er værd at lægge vejen omkring Krogerup Avlsgård. Vi kan godt lide det uformelle, uforpligtigende og nære og det er sådan en aften vi lægger op til.

Katrine Klinken har lokket os ud i det langsomme. Torsdag d. 13.08 kl. 17.00 – 20.00 er du velkommen i Krogerups rammer til et Slow Food arrangement. Vi lover en hyggelig, langsom aften med langbordsspisning hvor børn er hjertens velkommen.

Børnene får muligheden for at lave sine egne retter over bål i udekøkkenet ved bålgryderne imens I voksne hænger ud med et glas bryg i hånden. Vi starter i markerne med vandring og høst af afgrøder og blomster, koklapning og historier om det biodynamiske og økologiske. Katrine fortæller lidt om sit nye arbejde med Slow Food hvor hun er blevet formand for conviviet København-Nordsjælland.

Efter høst og vandring tilbereder vi i afslappet atmosfære et simpelt måltid og forbenet fra en stud står allerede når i kommer og bobler i bålgryden. Med jeres hjælp svinger vi lidt gode krydderier i studegryden og lader duftene stige. Spisning herefter ved langborde i det fri hvis vejret tillader det med et glas vin eller saft.

Hele aftenen vil Katrine og Søren og øvrige kollegaer svare på spørgsmål og underholde med langsomme anekdoter.

Pris: Voksne DKK 150,- / børn 80,-. Beløbet betales ved ankomsten.
Tilmelding: På Krogerups kalender (direkte til tilmelding)

Leave a Reply