Slow Food Sommerudflugt

posted in: Nyheder | 0

Slow Food København-Nordsjælland inviterer medlemmer og venner på sommerudflugt lørdag, den 1. juli.

Vi starter i Hvalsø hos Friis-Holm Chokolade, Roskildevej 11, 4330 Hvalsø, klokken 12.30, hvor vi lærer om og smager noget af verdens bedste chokolade, præsenteret af chokolademager Mikkel Friis-Holm Ottosen selv.

Efter besøget hos Friis-Holm Chokolade (ca. kl. 14), vil vi køre videre til Tjørnehusvej 5, 4330 Hvalsø, hvor Mathias Skovmand-Larsen fra bl.a. Nordic Food Lab vil lave rustik mad over bål. Alt der bliver serveret vil more or less komme inden for få meters afstand fra marken Kukkula som han har sammen med Edith Salminen. Se lidt mere på instagram #kukkula

Der vil blive serveret lam fra nabomarken og en masse grønt af gamle sorter. Til dessert vil der være en af verdens bedste jordbær, Dybdahl, som man kun kan få hvis man selv dyrker dem eller selv høster dem.

Mathias vil servere en velkomst drink og ellers have vin, øl, cider og saft til salg via kontant eller mobilepay.

Husk badetøj, der er badesø 7min gang igennem skoven.

Vi håber meget, I har lyst til at nyde sommeren sammen med os!

Pris: 250 kr. (medlemmer), 300 kr. (ikke-medlemmer): https://billetto.dk/e/med-slow-food-pa-sommertur-mikkel-friis-holm-chokolade-og-kukkula-billetter-201470

 

Max. antal deltagere: 20 (først til mølle)

Har du en bil og plads til flere end dig selv til og fra Hvalsø eller mangler du en måde at komme til Hvalsø på, skriv endelig til johank.dal@gmail.com, så prøver vi at koordinere transport.