Stop din egen julemedister

15. december 2015
17:30to21:30

jensogpoelser

Slow Food København-Nordsjælland arrangerer et kursus i elementært pølsemageri, så du kan fremstille din egen julemedister.

Jens Breinholt Schou, der har udgivet bogen ”Pølsemageri”, vil stå for kurset, og han vil supplere med inspirerende råd – vi har vel alle en lille pølsemager gemt i maven?

Kurset finder sted tirsdag den 15. december 2015 kl. 17:30–21:30 på Suhrs Madakademiet, Pustervig 8, 1126 Kbh K. Billetter skal købes via billetto senest d. 9. december.

Hver deltager får ca. 1 kg færdig julemedister med hjem fra kurset. Jens sørger for en klassisk opskrift på en krydret medister, kød, krydderier, tarme til pølserne samt en professionel kødhakker og pølsestopper.

Det er meningen, at du selv skal have fingrene i farsen. Og har du din egen maskine til at hakke kødet med, evt. med pølsehorn, så medbring den endelig, så kan du afprøve udstyret. Desuden er det en god idé at medbringe en skarp kniv, forklæde og spækbræt.

Prisen er 420 kr. for medlemmer og 475 kr. for ikke medlemmer + Billettogebyr.

I deltagerprisen er inkluderet smagsprøver på en stegt- og en røget medister. Drikkevarer kan købes ved siden af.

Vores forudsætning for at gennemføre kurset er at der er mindst 15 deltagere, og der vil være plads til maksimum 20 deltagere.

Deadline for tilmeldingen er den 9. december.

HVAD: Pølsemagerkursus med Jens Breinholt Schou
HVOR: Suhrs Madakedmiet, Pustervig 8, 1126 København K
HVORNÅR: Tirsdag d. 15. december 2015 kl. 17.30–21.30
PRIS: Kr. 420,- for medlemmer, kr. 475 for ikke-medlemmer
BILLET: Via billetto, skal købes senest 9. december.