Terra Madre Dag 2013: Byttemarked og konfektkonkurrence

posted in: Arrangementer, Headline | 0
8. december 2013
12:00to16:00

terra_madre_day_2013»Sidste år kom jeg med ti små julerugbrød bagt med figner og abrikoser og gik hjem med Ole og Kirstens Rumtopf, hjemmesyltede rødbeder, julesaft og smørbagte småkager. Så jeg skal på Slow Foods JULEBYTTEMARKED igen i år«. Sådan siger en af de glade deltagere fra sidste års marked. Slow Food København Nordsjælland holder for 2. år i træk JULEBYTTEMARKED søndag den 8. december 2013 kl. 12-16 i Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 Nørrebro.

Alle kommer med deres hjemmelavede madvarer (småkager, brød, syltetøj, hjemmebrygget øl, snaps, osv.) til marked og så kan der byttes på kryds og tværs. Tilmelding er ikke nødvendig, men vi vil da gerne have en melding, når du ved hvad du kommer med – bare så alle har noget at glæde sig til. Som sidste år er markedet et BYTTEmarked. Vi vil på den måde gerne tilskynde, så mange som muligt, til at vise og fortælle om deres hjemlige kokkeri-køkken-traditioner.

Lad os bytte mad med hinanden og på den måde fejre Terra Madre dagen sammen med andre Convivier i verden. 

Igen i år er der den store konfektkonkurrence. Sidste år tog Bettina Brønnum Lohse pokalen med sin hjemmelavede marcipan med fyld af figner i fennikellikør og overtrukket med hvid chokolade – bliver det mon dig i år? Rasmus Olsen fra RO Chokolade i Jægersborggade vil som dommer kåre det bedste stykke konfekt. Vi glæder os til at smage dit bud. Se reglerne her.

På dagen vil der være:

  • Byttemarked
  • Stor konfektkonkurrence
  • Katrine Klinken fortæller om æbleskiven – et stykke traditionel danske madkultur. Smag på hjemmebagte æbleskiver og gløgg i vores café
  • Musik
  • Bål og gule ærter

HVOR: Osramhuset, Valhalsgade 4, 2200 København N,
HVORNÅR: Søndag den 8. december kl.12 – 16
HVEM: Arrangemnentet er åbent for alle
PRIS: Gratis